International Dag 2010

Netværksgruppen i København deltog ved International Dag 2010. Det var en festlig dag med fokus på mangfoldighed i København – og det kom bestemt til udtryk.
Se stemningbilleder fra vores stand samt videoen lavet af Københavns Kommune.

  Se videoen fra dagen (udgivet af Københavns Kommune)

0 kommentar

Fællesarrangementer

Hos Netværksgruppen i København gør vi meget ud af at skabe sociale netværk på tværs af kulturer. Derfor afholder vi arrangementer flere gange årligt, hvor indvandrere og flygtninge samt frivillige deltager.
Sommer- og julefesten er faste arrangementer, men der kommer flere og alsidige arrangementer til.
Herunder kan du se nogle stemningsbilleder fra vores tidligere arrangementer.

Sommerfesten 2010 International Dag 2010 Julefesten 2010 Julefesten 2011

 

0 kommentar

Sådan kan du hjælpe

Har du mod på og overskud til at møde mennesker fra alle verdenshjørner med åbenhed og nysgerrighed? Har du lyst til at bidrage med dit engagement til integrationen af flygtninge og indvandrere i dit lokalområde?
Så har vi brug for dig i vores arbejde i Netværksgruppen i København.
Som frivillig er det din opgave at hjælpe de flygtninge og indvandrere, der er brugere af Netværksgruppens mange aktiviteter. Netværksgruppens brugere er velfungerende flygtninge og indvandrere med forskellig social og kulturel baggrund – pt. har vi over 40 forskellige nationaliteter repræsenteret.
Som frivillig er der mange ting, du kan hjælpe med. Læs mere om vores aktiviteter og se aktuelle ledige stillinger her.

 

Vi tilbyder:
  • Mulighed for danskere, flygtninge og indvandrere i København at mødes og give/få hjælp samt skabe rammerne for tværkulturelle møder og oplevelser.
  • Mulighed for at arbejde med noget, du interesserer dig for og samtidig få kendskab til andre kulturer og traditioner.
  • Erfaring med frivilligt arbejde, der giver inspiration til studiet, arbejdet og tilværelsen generelt.
  • Dejlige, konkrete oplevelser med integrationsarbejdet og med mennesker med forskellige baggrunde.
  • Mulighed for medindflydelse gennem deltagelse i det organisatoriske arbejde i Netværksgruppen samt deltagelse i bestyrelsesarbejdet.
  • Tilbud om kurser, temadage, fællesspisninger, foredrag og årsmøder samt Dansk Flygtningehjælps blad for frivillige.


Vi forventer:
  • At du har et ønske om at ville fremme integrationen af flygtninge og indvandrere i det danske samfund.
  • At du har tid og lyst til at involvere dig i det frivillige arbejde.
  • At du ringer afbud, hvis du bliver forhindret i at møde op, og at du giver besked, hvis du i en periode er forhindret i at deltage i det frivillige arbejde. Til gengæld stiller vi ingen krav til, hvor meget tid du skal bruge i Netværksgruppen. Mængden af tid og energi afhænger i høj grad af arbejdsopgavens karakter og dit eget engagement.
  • At du taler dansk på et rimeligt niveau, da du som frivillig bl.a. skal kunne hjælpe med lektiehjælp og sprogtræning.

Når du bliver frivillig, skal du underskrive en frivilligkontrakt samt udfylde en børneattest. Derfor er det obligatorisk at møde op til et introduktionsmøde, hvor disse papirer mm. uddeles.

Læs mere om:

Introduktionsmøde

0 kommentar

Rådgivningen

Adresse Åbningstider
Frivillighuset Mandag kl. 18.00-20.45
Nørrebrogade 32, mezz. Tirsdag kl. 18.00-20.45
2200 København N Onsdag kl. 18.00-20.45
Tlf. 35 36 74 17 Torsdag kl. 16.00-18.45

 

Dansk Flygtningehjælp har otte rådgivninger i Danmark. En af disse er tilknyttet Frivillighuset i København og ligger ved siden af Netværksgruppen.
Her kan flygtninge søge gratis, professionel, anonym og uvildig rådgivning om alle sider af livet i Danmark.
Rådgiverne er uddannede socialrådgivere, jurister og psykologer, der alle arbejder på frivillig basis. De fri-villige rådgivere har tavshedspligt.
Vi råder over brochurer på dansk, engelsk, somali, bosnisk, arabisk og persisk.

 

Vi besvarer spørgsmål om blandt andet:

- Familiesammenføring
- Opholdstilladelse
- Integrationslov
- Lov om aktiv socialpolitik
- Forskellige juridiske spørgsmål
- Psykosociale forhold
- Behandlingsmuligheder
- Breve fra offentlige myndigheder

 

Benyt venligst nedenstående formular til at kontakte rådgivningen på:

Dit navn (skal udfyldes)

Din e-mail (skal udfyldes)

Emne

Din besked


0 kommentar