Hvad laver medborgerhjælperne?
Medborgerhjælperne hjælper med mange forskellige opgaver, der spænder fra sager om job og aktivering til skilsmissesager og vold mod kvinder.
En medborgerhjælper fungerer som bisidder. Det betyder blandt andet, at medborgerhjælperen følger med klienten til samtaler ved offentlige myndigheder afhængigt at den enkelte brugers behov og den enkelte sag.
I forbindelse med de forskellige sager følger medborgerhjælperen med brugeren til for eksempel socialforvaltningen, jobcenter, udlændinge­service, advokater og kvindekrisecentre. Ved større sager er der ofte to medborgerhjælpere på sagen.
Medborgerhjælpernes styrker er blandt andet, at de kan være med til at skabe forståelse for den sag, de hjælper med, og at de kan være med til at skabe mere smidighed i systemet

 

Hvem bliver medborgerhjælper?

Medborgerhjælperne har en meget forskellig uddannelsesbaggrund, der spænder lige fra ufaglærte til universitetsuddannede.

Fælles for dem er, at de alle har mulighed for at hjælpe i dagtimerne.

 

Forudsætninger for at blive medborgerhjælper
- Stabil
- I balance med sig selv
- Almindelig sund fornuft
- Indlevelsesevne
- Kende sine egne grænser 

Herudover er medborgerhjælperne forpligtet til at deltage i et bisidderkursus, der bliver udbudt af Center for frivilligt socialt arbejde.

Læs mere om:

Introduktionsmøde

Kurser for frivillige